Mange mennesker oplever pludselig at stå i en svær situation. Det kan være oplevelser som er svære selv at håndtere. Det kan være følelser af utilstrækkelighed, ensomhed, lavt selvværd, oplevelser af mobning, stress, traumatiske oplevelser, problemer i parforholdet eller familien – eller et af mange andre problemer der kan opstå i hverdagen.
Problemer kan ofte være svære at tale med andre om, men heldigvis kan en god samtale med en terapeut, ofte være det der skal til for at hjælpe dig med at komme godt videre i livet.
At leve et liv i udvikling med sig selv, kan ind imellem virke uoverskueligt. Det fornemme er at du via din egen fortælling og historie opnår tillid til dig selv og de beslutninger du træffer giver god mening for dig.
Samtalen med dig er mit ansvar. Det er min opgave, at hjælpe dig til, at du via dine fortællinger om din problemhistorie, får øje på; dine værdier, styrker og handlemuligheder i forhold til det du tumler med. Intentionen er at du bliver agenten og herre i dit eget liv, og jeg fokuserer i mit arbejde på at “problemet er problemet” – og ikke dig. Jeg arbejder hovedsageligt med et narrativt og systemisk udgangspunkt – og har overordnet et holistisk menneskesyn.